Kristen moral gælder ikke i politik

Man kan ikke bruge kristen moral som argument for politiske holdninger.

Matthæusevangeliet, kapitel 22, 15-22

Teksten bruges til 23. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Den fortæller en historie om nogle farisæere, der forsøger at få Jesus til at blande sig i politik, nærmere bestemt skattepolitik. Men det vil han ikke.

v15 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. v16 De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. v17 Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« v18 Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? v19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. v20 Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« v21 »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« v22 Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

Det er lidt mærkeligt, at de spørger, om det er ”tilladt” at betale skat til kejseren. Hvorfor skulle det ikke være ”tilladt”? Måske har det noget at gøre med, at Jesus var galilæer, og der havde åbenbart været et skattenægteroprør i Galiæa, i form af et oprør mod Quirinius’ folketælling (den folketælling som fik Josef og Maria til at drage til Bethlehem). Se Judas of Galilee. Men det er en uvæsentlig detalje.

Jesus svarer med opfordringen til at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Det indebærer at det ”tilladt” at betale skat til kejseren. Men det betyder mere generelt, at man skal ikke skal bruge religiøse og moralske regler i politik og statsadministration.

Derfor kan kristen moral ikke bruges i politik. Den har ikke noget med politik at gøre. Og omvendt har den underlige moral, man bruger i politik og i den offentlige debat til at dæmonisere anderledes-tænkende med, intet med kristendom at gøre.

Vi lægger også lige mærke til vers 15 og 16:

v15 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. v16 De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, …

Der var altså ifølget teksten en bevidst sammensværgelse mod Jesus. Den blev ledet af farisæerne, men det beskidte arbejde blev udført af deres disciple og herodianerne (tilhængere af Herodes-dynastiet).

Johannesevangeliet, Kapitel 18

v33 Pilatus gik ind i borgen igen; han kaldte Jesus for sig og sagde til ham: »Er du jødernes konge?«

Originalteksten siger selvfølgelig judæernes konge, ikke jødernes konge.

Pilatus vil vide, om Jesus er kommet for at blande sig i politik. Det er han ikke, men på den anden side er han jo judæernes konge i religiøs forstand (og ikke blot judæernes konge men hele menneskehedens konge), så han svarer først lidt undvigende. Pilatus fortsætter:

v35 […]. Hvad har du gjort?« v36 Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.«

Med andre ord, Jesus er ikke kommet for at blande sig i politik. Han er kun kommet for at blande sig i religion og moral.

Derfor kan kristen moral ikke tages til indtægt for politiske holdninger. Vi skal ikke lade os prakke politiske holdninger på af kristne moralske grunde. Vi skal ikke lade os dæmonisere og tro, at vi er onde eller umoralske elle uanstændige på grund af vores politiske holdninger..

Det er i præcis den forstand, og kun i den forstand, at man ikke kan ”blande religion og politik”.

Iøvrigt er det mærkeligt, at Jesus siger ”at jeg ikke skulle udleveres til jøderne / judæerne”. Det ville han næppe have sagt, hvis han selv var jøde / judæer. Måske var Jesus ikke jøde / judæer, i og med at han var galilæer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*