Paulus om ikke at underordne sig myndighederne

Man skal ikke tage Paulus for alvorligt, for Jesus selv er den eneste authoritative kilde til kristendommen. Men alligevel kan vi godt lige læse noget af det, han har skrevet.

Romerbrevet, kapitel 13, 1-7

Teksten bruges til 23. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Her siger Paulus, at man skal ”underordne sig under” myndighederne. Og det er da også rigtigt, bortset fra at lidt civil ulydighed eller et oprør da godt kan være på sin plads ind imellem.

Hvis man læser nærmere efter hos Paulus, er det nemlig alligevel ikke altid, man skal underordne sig.

v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud.

At myndighederne er ”forordnet af Gud” betyder ikke, at de er ufejlbarlige og altid gør det rigtige. Myndighederne i Jerusalem henrettede jo for eksempel Jesus. Det betyder, at myndighederne i almindelighed har en nyttig funktion, og at vi derfor i almindelighed skal rette os efter dem. Det er de fleste nok enige i. Det medfører også, at der ikke er noget moralsk forkert i at adlyde myndighederne. For eksempel er der ikke noget moralsk forkert i at være soldat, hvis myndighederne forlanger det. Militærnægtelse er en politisk handling, så den kan ikke retfærdiggøres af kristen moral.

v2 Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. v3 De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. […]

Grunden til, at man skal adlyde myndighederne, er altså: ”De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde.” I nogle situationer holder dette argument ikke, og så gælder konklusionen heller ikke. Altså når myndighederene enten gør livet surt for gode mennesker eller undlader at afskrække de onde, er det ikke nødvendigvis moralsk forkert at sætte sig op mod dem. Man skal bare huske, at man ”vil pådrage sig dom” hvis man gør det i situationer, hvor der ikke er rimelig grund til det. At man pådrager sig dom vil i praksis sige, at man står til regnskab over for sin samvittighed. Det gør man jo altid. Så det er der ikke noget kontroversielt i. Og en dom kan godt nogen gange lyde på frifindelse.

I Danmark idag er der selvfølgelig masser af situationer, hvor myndighederne gør livet surt for gode mennesker eller undlader at afskrække de onde. For eksempel beskytter myndighederne ikke effektivt borgerne mod voldskriminalitet. Det er forbudt at bære våben og bruge dem til at forsvare sig selv og andre, men det er ikke umoralsk, set fra et kristent synspunkt. Send en venlig tanke til Paulus.

v3 […] Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; v4 for de er Guds tjenere til dit eget bedste. […]

Her kommer Paulus med en lidt anden version of sit argument, nemlig at myndighederne handler til borgernes bedste. Heraf følger igen, at hvis myndighederne ikke handler til bedste for dem, de har ansvar for, men de for eksempel i stedet handler til deres egen fordel, så har man ingen moralsk pligt til at underordne sig.

I resten af teksten kører Paulus videre med nogle tamme borgerlige opfordringer til almindelig lovlydighed, som vi alle kan være enige i:

v4 […] Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. v5 Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. v6 Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. v7 Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*