De syv tegn

I Johannesevangeliet laver Jesus syv mirakler:

2, 1-11: Brylluppet i Kana: Vand til vin
4, 46-54: Helbredelsen af den kongelige embedsmands søn
5, 1-15: Den lamme ved Betesdas dam (2. tekstrække, 14. søndag efter trinitatis)
6, 1-15: Bespisningen af de 5000 i ørkenen
6, 16-21: Vandringen på søen
9, 1-41: Helbredelsen af den blindfødte
11, 19-45: Opvækkelsen af den døde Lazarus (2. tekstrække, 16. søndag efter trinitatis)

De syv mirakler kaldes også syv tegn, nemlig tegn på, at Jesus er guds søn. De skal ikke forstås som eksempler til efterfølgelse – eksempler på, hvordan man kan gøre gode gerninger. De er jo mirakler, som vi andre ikke kan gøre efter. De er simpelthen den måde, Jesus fastslår sin autoritet på, så folk bliver motiveret til at høre efter, hvad han har at komme med.

Den 16. søndag efter trinitatis kaldes ”efterårets påske”. Opvækkelsen af Lazarus ses som et forvarsel om, at Jesus selv ville opstå fra de døde – og at vi andre vil gøre det samme, tror jeg nok.

Men der er en væsentlig forskel på Lazarus og Jesus. Lazarus blev opvækket til at leve videre på her på jorden, mens Jesus “opfor til himmels”. Så det er lidt langt ude at se opvækkelsen af Lazarus som et forvarsel om Jesu opstandelse. Det er to forskellige ting. Men det er heller ikke nødvendigt med et forvarsel.

Hvad der er vigtigere er, at kristendommen ikke lover os forlænget levetid eller nogensomhelst andre goder her på jorden. Tilfældet Lazarus er ikke noget vi kan håbe på, vil blive gentaget. Tilfældet Jesus giver håb om evigt liv, men det er desværre noget vi ikke kan iagttage eller vide noget om. Det evige liv kommer i givet fald til at foregå oppe i himmeriget og på “den yderste dag”, langt væk fra vores nuværende synsfelt.

I første tekstrække bruger man til 16. søndag i trinitatis også en tekst, der handler om at Jesus opvækker en død: Lukasevangeliet 7,11-17, hvor Jesus uden for byen Nains port opvækker en enkes eneste søn fra de døde, som man siger. Det gjorde han ikke for at vise sig, men fordi han ”ynkedes” over enken. Effekten var imidlertid den samme – ekstremt god presse:

Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

Nå, det her var ikke særlig dybsindigt. Bare lidt kulturkristen almendannelse. Jeg håber at komme med noget mere provokerende stof om ikke så længe.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*