Religionsfrihed

Ricardt Riis skriver i Tossegodhed eller kristentro, at ”det hører med til vor kristne arv, at staten skal være sekulær: den skal ikke favorisere den ene religion fremfor den anden.”

Det kan ikke passe.

For det første var katholicismen og siden den lutheranske protestantisme statsreligion in Danmark i mange århundreder. Det var forbudt at dyrke andre religioner, medmindre man havde fået lov til det som et særligt privilegium.

For det andet favoriserer staten stadig folkekirke-kristendommen.

For det tredie er det et politisk spørgsmål, om staten skal favorisere den ene religion frem for den anden, og den lutheranske kristendom, som er vores arv, har ikke noget at sige om politik. Religionsfrihed, forstået som friheden til at dyrke andre religioner, var en ide, som kom fra den franske revolution, altså bestemt ikke fra kristendommen. Et påbud om at tro på kristendommen ville høre til det verdslige regimente, og det kan derfor ikke høre til den kristne arv. Men også religionsfriheden hører til det verdslige regimente. Friheden til at tro eller ikke tro på kristendommen, men ikke friheden til at dyrke andre religioner, ligger altså i vores kristne arv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*