Jesus tog ikke afstand fra dødsstraf

Ricardt Riis antyder i Dawkins igen at Jesus vendte sig mod den gammeltestamentlige regel om dødsstraf for utugt. Han henviser selvfølgelig til Johannes-evangeliet 8,1-11 ”om horkvinden, der førtes frem for Jesus, og Jesus, der beder den, der er syndfri om at kaste den første sten, hvorefter de går bort, de ældste først.”

Men Jesus vender sig ikke mod dødsstraf som sådan. Det, han vender sig mod, er, at straffen udføres af selvretfærdige lægfolk. Han udtaler sig hverken for eller imod dødsstraf, hvis den udføres af en behørigt autoriseret bøddel.

Jesus skelner, ligesom Luther, mellem det åndelige og det verdslige regimente. Om der skal være dødsstraf eller ej er et politisk spørgsmål, som hører under det verdslige regimente, og det blander Jesus sig ikke i. Om almindelige lægfolk skal give afløb for deres selvretfærdige harme ved at stene en forbryder, hører derimod under det åndelige regimente, og her siger Jesus fra. Ikke fordi han nødvendigvis er imod dødsstraf, men fordi han er imod selvretfærdighed og moralsk fordømmelse.

Hvad med lidt nærlæsning af teksten?

v10 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« v11 Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«

Det her handler tydeligvis om moralsk fordømmelse, ikke om kriminallovgivning. Vi må ikke fordømme hinanden moralsk. Straffelovgivning er en helt anden sag, som Jesus ikke beskæftigede sig med.

Det er faktisk ret slående, at Jesus ikke fordømte kvinden. Hun var forbryder efter datidens lovgivning, og utugt var umoralsk ifølge Jesus.

Hvis Jesus ikke fordømte umoralske forbrydere, hvad er så meningen med, at vi andre går rundt of fordømmer og dæmoniserer vores politiske modstandere?

Luther mente iøvrigt heller ikke, at Jesus vendte sig mod dødsstraf. I Jesu Kristi Bjergprædiken, Matthæus 5-7, skrev han:

Men til en dommer siger han [Jesus]: Slår du ikke ihjel og straffer, så skal du selv straffes.

Det her er Luther’s egen fortolking, for Jesus opstiller faktisk ikke direkte den citerede regel for dommeres embedsførelse. Men sætningen viser, at Luther ikke opfattede historien om den utugtige kvinde som et indlæg mod dødsstraf.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*