Paulus om ikke at underordne sig myndighederne

Man skal ikke tage Paulus for alvorligt, for Jesus selv er den eneste authoritative kilde til kristendommen. Men alligevel kan vi godt lige læse noget af det, han har skrevet.

Romerbrevet, kapitel 13, 1-7

Teksten bruges til 23. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Her siger Paulus, at man skal ”underordne sig under” myndighederne. Og det er da også rigtigt, bortset fra at lidt civil ulydighed eller et oprør da godt kan være på sin plads ind imellem.

Hvis man læser nærmere efter hos Paulus, er det nemlig alligevel ikke altid, man skal underordne sig.

v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud.

At myndighederne er ”forordnet af Gud” betyder ikke, at de er ufejlbarlige og altid gør det rigtige. Myndighederne i Jerusalem henrettede jo for eksempel Jesus. Det betyder, at myndighederne i almindelighed har en nyttig funktion, og at vi derfor i almindelighed skal rette os efter dem. Det er de fleste nok enige i. Det medfører også, at der ikke er noget moralsk forkert i at adlyde myndighederne. For eksempel er der ikke noget moralsk forkert i at være soldat, hvis myndighederne forlanger det. Militærnægtelse er en politisk handling, så den kan ikke retfærdiggøres af kristen moral.

v2 Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. v3 De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. […]

Grunden til, at man skal adlyde myndighederne, er altså: ”De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde.” I nogle situationer holder dette argument ikke, og så gælder konklusionen heller ikke. Altså når myndighederene enten gør livet surt for gode mennesker eller undlader at afskrække de onde, er det ikke nødvendigvis moralsk forkert at sætte sig op mod dem. Man skal bare huske, at man ”vil pådrage sig dom” hvis man gør det i situationer, hvor der ikke er rimelig grund til det. At man pådrager sig dom vil i praksis sige, at man står til regnskab over for sin samvittighed. Det gør man jo altid. Så det er der ikke noget kontroversielt i. Og en dom kan godt nogen gange lyde på frifindelse.

I Danmark idag er der selvfølgelig masser af situationer, hvor myndighederne gør livet surt for gode mennesker eller undlader at afskrække de onde. For eksempel beskytter myndighederne ikke effektivt borgerne mod voldskriminalitet. Det er forbudt at bære våben og bruge dem til at forsvare sig selv og andre, men det er ikke umoralsk, set fra et kristent synspunkt. Send en venlig tanke til Paulus.

v3 […] Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; v4 for de er Guds tjenere til dit eget bedste. […]

Her kommer Paulus med en lidt anden version of sit argument, nemlig at myndighederne handler til borgernes bedste. Heraf følger igen, at hvis myndighederne ikke handler til bedste for dem, de har ansvar for, men de for eksempel i stedet handler til deres egen fordel, så har man ingen moralsk pligt til at underordne sig.

I resten af teksten kører Paulus videre med nogle tamme borgerlige opfordringer til almindelig lovlydighed, som vi alle kan være enige i:

v4 […] Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. v5 Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. v6 Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. v7 Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.

Kristen moral gælder ikke i politik

Man kan ikke bruge kristen moral som argument for politiske holdninger.

Matthæusevangeliet, kapitel 22, 15-22

Teksten bruges til 23. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Den fortæller en historie om nogle farisæere, der forsøger at få Jesus til at blande sig i politik, nærmere bestemt skattepolitik. Men det vil han ikke.

v15 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. v16 De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. v17 Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« v18 Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? v19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. v20 Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« v21 »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« v22 Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

Det er lidt mærkeligt, at de spørger, om det er ”tilladt” at betale skat til kejseren. Hvorfor skulle det ikke være ”tilladt”? Måske har det noget at gøre med, at Jesus var galilæer, og der havde åbenbart været et skattenægteroprør i Galiæa, i form af et oprør mod Quirinius’ folketælling (den folketælling som fik Josef og Maria til at drage til Bethlehem). Se Judas of Galilee. Men det er en uvæsentlig detalje.

Jesus svarer med opfordringen til at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Det indebærer at det ”tilladt” at betale skat til kejseren. Men det betyder mere generelt, at man skal ikke skal bruge religiøse og moralske regler i politik og statsadministration.

Derfor kan kristen moral ikke bruges i politik. Den har ikke noget med politik at gøre. Og omvendt har den underlige moral, man bruger i politik og i den offentlige debat til at dæmonisere anderledes-tænkende med, intet med kristendom at gøre.

Vi lægger også lige mærke til vers 15 og 16:

v15 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. v16 De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, …

Der var altså ifølget teksten en bevidst sammensværgelse mod Jesus. Den blev ledet af farisæerne, men det beskidte arbejde blev udført af deres disciple og herodianerne (tilhængere af Herodes-dynastiet).

Johannesevangeliet, Kapitel 18

v33 Pilatus gik ind i borgen igen; han kaldte Jesus for sig og sagde til ham: »Er du jødernes konge?«

Originalteksten siger selvfølgelig judæernes konge, ikke jødernes konge.

Pilatus vil vide, om Jesus er kommet for at blande sig i politik. Det er han ikke, men på den anden side er han jo judæernes konge i religiøs forstand (og ikke blot judæernes konge men hele menneskehedens konge), så han svarer først lidt undvigende. Pilatus fortsætter:

v35 […]. Hvad har du gjort?« v36 Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.«

Med andre ord, Jesus er ikke kommet for at blande sig i politik. Han er kun kommet for at blande sig i religion og moral.

Derfor kan kristen moral ikke tages til indtægt for politiske holdninger. Vi skal ikke lade os prakke politiske holdninger på af kristne moralske grunde. Vi skal ikke lade os dæmonisere og tro, at vi er onde eller umoralske elle uanstændige på grund af vores politiske holdninger..

Det er i præcis den forstand, og kun i den forstand, at man ikke kan ”blande religion og politik”.

Iøvrigt er det mærkeligt, at Jesus siger ”at jeg ikke skulle udleveres til jøderne / judæerne”. Det ville han næppe have sagt, hvis han selv var jøde / judæer. Måske var Jesus ikke jøde / judæer, i og med at han var galilæer.